Den universelle balancemekanisme i Time of Randomness-frameworket kan anvendes til at skabe nye delrammer med henblik på at opbygge analyser, forståelser eller måske optimere eksisterende løsninger på komplekse problemer.
Læger, psykiatere og organisationer over hele verden har gennem tiden bekæmpet mange sygdomme for at finde en kur. Det overordnede formål er at hjælpe patienter tilbage til et normalt liv, hvor de bidrager til samfundet og genforenes med deres familie. Når vi taler om psykiatriske sygdomme, rammer de patienterne ufrivilligt, idet de ofte er splittet mellem skam og skyld, hvilket yderligere komplicerer diagnosticeringen. En kur er nødvendig. Men først kræver det, at der udvikles en solid og pålidelig diagnose.
Mål
Jeg vil fokusere på en ramme til behandling af lidelser, hvor hjernens afhængighedsskabende kraft overstiger den rationelle adfærd:
- Krænkende materiale.
- Krænkende adfærd.
- Projektiv adfærd.
- Voldelig adfærd.
- Krænkende tilbøjelighed.
De tre overordnede kategorier bør adskille brugen af materiale fra adfærd. En person med krænkende adfærd bør kun kunne tilhøre én gruppe. Den projektive ikke-voldelige person forsøger at kompensere for egne mangler ved at placere dem i et scenarie, der giver tryghed. Den voldelige person kan derimod være resultatet af manglende empati. Jeg foretrækker at skelne mellem de to som ved en bankrøver, hvor den første blot ønsker pengene af nødvendighed, mens den anden dræber alle for fornøjelsens skyld. En person med krænkende tilbøjelighed har udviklet en sårbar opfattelse af sig selv, som i høj grad modarbejder hengivenhed fra andre mennesker, såsom ægte nysgerrighed, interesse eller kærlighed.
Desuden risikerer enhver på det moderne internet at blive krænket, hvis private billeder eksempelvis anvendes af andre i nye sammenhænge, hvortil der aldrig er givet samtykke, såsom i falske romantiske forhold eller inden for lukkede grupper, en metode der også anvendes af kriminelle netværk. Men hvad med behandlingen af militær- og politipersonale, der lider af sådanne arbejdsskader? Ofre for krænkende adfærdsforstyrrelser er ikke nødvendigvis de psykopater, vi typisk forestiller os ud fra Hollywood-film.
Diagnose
Jeg fremsætter den hypotese, at årsagen til krænkende adfærd er, at hjernen ikke gennemfører et udviklingstrin, snarere end at der sker en psykologisk regression.
Den psyke, der er påvirket af den krænkende tilstand, bør forstås som tidsmæssigt skrøbelig og tilbagetrukket, ikke som udadvendt eller anal-sadistisk, selv om strafferetten og gængse samfundsopfattelser historisk har fremmet sidstnævnte fortolkning.
Årsagerne kan omfatte:
- Isolation
- Depression
- Angst
- Sociale nederlag eller manglende succes i det sociale liv
Ifølge min forskning opstår udviklingsunderskuddet ofte på et så afgørende tidspunkt i livet, at patienten ikke er i stand til at erkende det som en konsekvens af selve tilstanden.
I tilfælde hvor patienten benægter tilstanden eller mangler indsigt i den, står spørgsmålet dog tilbage om, hvordan en sådan sondring kan etableres med tilstrækkelig pålidelighed. Det rejser spørgsmålet: Hvordan identificerer en kliniker den underliggende tilstand og fastslår pålideligt en diagnose, hvis patienten enten benægter den eller mangler indsigt i den?
- Fra et juridisk perspektiv bør vurderinger udelukke situationer, der involverer agent provocateur-strategier.
- Desuden bør patienten skriftligt informeres om karakteren og formålet med enhver psykiatrisk vurdering i stedet for først efterfølgende at blive bekendt med dens konsekvenser.
Behandling
Midlet til at helbrede krænkende adfærd er psykoterapi gennem samtale kombineret med etablering af nære relationer, udvidelse af sociale relationer og relativt ubegrænset dialog. Visualisering kan være effektiv for patienter, der allerede besidder de relevante erfaringer til at forholde sig til den, det vil sige personer, der ikke mangler den sensoriske komponent. Andre bør ikke introduceres til mere komplekse aspekter. Alle former for rollespil stimulerer udviklingen inden for det uønskede krænkende spektrum og frarådes derfor.
Religiøse samtaler om liv og død kan for nogle patienter besidde en intuitiv evne til at aktivere empati, baseret på mine observationer på en psykiatrisk afdeling. Sådanne samtaler kan lette introduktionen af behandlingen, eksempelvis ved anvendelse af bogen When The Devil Starts Sing (eller digte af H.C. Andersen), skrevet til personer med skizofreni inden for et eksperimentelt fiktivt univers, hvor hvert kapitel kan drøftes med patienten over en syvugers periode i relation til tanker og følelser, eventuelt sammen med en hospitalspræst.
ICD-11 søger specifikt at adskille pædofil lidelse fra krænkende adfærd, der begås af andre årsager, såsom antisocial adfærd, hæmningsløshed, stofmisbrug eller blot lejlighed. Under alle omstændigheder finder jeg det vigtigt at afstigmatisere samtalen om kontroversielle diagnoser, som kan hindre en tilbagevenden til samfundet, når en person frivilligt søger behandling og ønsker at blive helbredt.
Dette forudsætter dog principielt, at behandlingen formelt tilbydes patienten, herunder forskellige patientgrupper, som kan have gavn af den foreslåede behandling uden at opfylde diagnosekriterierne i ICD-11.
Eksempler kan være personer med autismespektrumforstyrrelser eller patienter med skizofreni, som lider af alvorlig social isolation, depression, angst eller nedsat social funktionsevne. For disse yderligere grupper bør medicinering og eksperimentel afprøvning ikke iværksættes uden en skriftlig aftale om lægemidlets reelle sammensætning eller formål.
Lovgivning
Grundlovens § 77, frem til det første komma, gør det klart, at private samtaler mellem voksne ikke kan begrænses i forhold til at drøfte uønskede emner af politiske eller juridiske årsager, forudsat at sådanne samtaler ikke efterfølges af handlinger, som angivet efter det andet komma.
Sådan som jeg forstår det, har organisationen Red Barnet Danmark på vegne af staten medvirket til formuleringen af en række love, der har til formål at forhindre krænkende adfærd. Jeg foreslår imidlertid ophævelse af love, der begrænser verbal og fiktiv ytringsfrihed, herunder audiovisuelle fremstillinger, så længe der ikke anvendes krænkende materiale.
En universel balance
Hvordan svarer denne kliniske ramme til den universelle balancemekanisme i Time of Randomness?
Din krop er et hus, som du selv har bygget, men et sted i fundamentet mangler der en mursten. Du kan ikke vende tilbage til dette udviklingstrin, fordi tiden allerede er gået, og murstenen mangler. Da hjernen besluttede at fortsætte livet, var murstenen allerede ufuldstændig eller helt fraværende, og gennem senere erfaringer bliver den manglende eller ufuldstændige mursten gradvist tydelig for hjernen. Dette permanente mentale tab skaber efter min opfattelse en alvorligt depressiv tilstand af panik, hvor alt håb er forsvundet, hvilket danner grundlaget for udviklingen af en krænkende tidslig lidelse.
Det kan forstås således, at den manglende mursten forstyrrer de tidslige begivenheders naturlige udfoldelse, og patienten oplever gradvist et stadig større fald i hjernens ligevægt, som kroppen derefter i stigende grad forsøger at kompensere for (Law of Best Opportunity). Derved forstærkes den negative ubalancezone.
Terapi kan forsøge at identificere den manglende mursten og psykologisk genskabe den gennem et nyt sæt personlige følelser og interesser, der forbinder patienten med en ny fremtid. Dette vil genetablere forbindelsen til nutidens tidslige begivenheder, skabe håb og gradvist reducere den negative ubalancezone. Hvis patienten forstår kompleksiteten i eksempelvis H.C. Andersens digte, vil vedkommende langsomt forstå den manglende mursten og hvordan den kan genskabes. Dette er ikke et spørgsmål om intelligensniveau, men om biologi. Hvis en patient formår at sætte ord på sine skuffelser i livet, og det kliniske personale succesfuldt etablerer et nyt fundament i patientens liv, som også holder i virkeligheden, tror jeg, at patientens hjerne som følge af stabiliteten vil selvkorrigere og miste sin afhængighedsskabende kraft over for projektiv krænkende adfærd.
Som en universel teoretisk ramme foreslår jeg:
- En udviklingsbegivenhed udebliver.
- Dette skaber en vedvarende informationsmæssig ubalance.
- Ubalancen kan ikke selvkorrigere, fordi den nødvendige udviklingsmæssige information mangler.
- Psyken kredser gentagne gange om underskuddet.
- Terapi introducerer en funktionel erstatning for den manglende information.
- Ubalancen reduceres gradvist.
- Psykologisk ligevægt genoprettes.
Modellen ovenfor gør det, ligesom de øvrige eksempler og analogier inden for Time of Randomness-rammen, muligt at isolere individuelle komponenter i en kompleks struktur og formulere en ny teoretisk løsning. Dette giver forskere mulighed for at undersøge, om den kan fungere som et nyt redskab i den videnskabelige værktøjskasse til forståelse og løsning af problemer, som ellers kan forekomme uløselige. Jeg har derfor delt mine noter med Red Barnet og Sundhedsministeriet. Det vil tage tid, men denne ramme antyder, at nogle patienter kan opnå delvis eller betydelig bedring, selv i tilfælde hvor en fuldstændig helbredelse ikke er opnåelig.
Downloads
Fremtidsperspektivet er skrevet af Mikkel Skipper, den 12. November 2026.
Læs mere om Time of Randomness – teoribog og forskningspapirer. Næste forskningspapir #2 forventes at udkomme i 2031 på Academia.