De seneste 100 år har økonomer diskuteret, hvordan udbytte skal prissættes på aktiemarkedet – her er et muligt svar.
En virksomhed skaber et årligt overskud. Det er udtryk for 100% af virksomhedens værditilvækst. Hvis overskuddet er på 100 kroner og 50 kroner udbetales kontant til aktionærerne (ejerne) som udbytte, så er udbetalingsprocenten 50%.
Det jeg opdagede er, at vækstaktier i nyere tid stiger mere end udbytteaktier set som to grupper. Ingen ved hvorfor. Men jeg tror det hænger sammen med hvordan udbyttet prissættes i aktiernes kurs. Mange økonomer argumenterer for, at udbytte, for eksempel 5 kroner pr. aktie, skal forårsage at aktiens kurs falder med 5 kroner den dag udbyttet går fra.
Det er logisk fra et teknisk perspektiv, men ikke fra et økonomisk perspektiv. Køber du aktien for 100 kroner, hvor virksomhedens overskud er 10 kroner, så får du implicit et afkast på 10% på omkostningen (da købskursen ikke ændrer sig). Udviklingen i virksomhedens fremtidige overskud afgør dog det reelle afkast.
Heraf kan min hypotese for udbytte og aktier udledes:
Hvis en virksomheds overskud er 10 kr. og udbyttet er 6 kr., så skulle kursen falde 6, 12, 18 kr. over 3 år når overskuddet er uændret 10 kr. hvert år. Dermed bliver kursen negativ, og det er forkert.
Af de 10% i overskud (10 kroner), udbetales i eksemplet 50% som udbytte dvs. du af afkastet på 10% på omkostningen får 5%-point kontant udbetalt som udbytte (5 kroner) og de resterende 5%-point i aktier (5 kroner).
Udviklingen af de 5% du får i aktier – de 50% af overskuddet, der tilbageholdes af virksomheden og geninvesteres i virksomhedens drift af ledelsen – påvirker aktiekursen på en måde, som kan udtrykkes i én enkelt kompleks sætning, der afspejler den realiserede nutidsværdi af fremtidig innovation – hidrørende fra anvendt teknologi og opfindsomhed – som skaber nye og forbedrede produkter og tjenester.
Imidlertid betyder ovenstående ikke, at kursen skal sættes ned med 5% når udbyttet går fra. Det betyder omvendt heller ikke at virksomheder, der udbetaler et højt udbytte skal have en højere kurs. Udbyttet i sig selv er neutralt for aktiekursen – da overskuddet totalt set forbliver 100% uanset hvor stor en andel, der udbetales kontant til ejerne. Aktiekursen bør kun justere sig – enten positivt eller negativt – med den realiserede nutidsværdien af fremtidig innovation.
Med andre ord, er udbyttet så stort at det skader innovationen, eller prospektet for vækstudsigterne så ringe i den pågældende industri eller branche, at det vil skade overskuddet, vil informationen lynhurtigt blive prissat i aktiekursen – men disse forventninger til fremtiden påvirker ikke selvsagt virksomhedens overskud på lang sigt (mere end 3-5 år), men der forekommer en vægtig sandsynlighed for, at det vil forløbe sådan på kort sigt inden for 6-24 mdr.
Mindre private investorer skal heller ikke være helt blinde for, at et tab på eksempelvis 75% på aktiekursen i Novo, hvilket var tilfældet i de foregående år, kan opvejes af modtaget udbytte, hvis man gerne vil eje aktien i de kommende 10-12 år, og er villig til at justere sin aktiebeholdning af Novo-aktier, da kursen nu handler til 12x over overskuddet.
Jeg tror i øvrigt ikke man kan undgå volatilitet af den del af ens penge, der står i aktier. Også Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway oplever volatilitet, derfor skal man måle værdien af porteføljen på driftsoverskuddet – og først medregne volatilitet, når værdien af aktier nedskrives som et permanent tab i forhold til omkostningen.
Ultimativt kommer investorernes afkast fra virksomhederne, der “indhenter” kursen i forhold til det tidspunkt, hvor man køber aktien. Som John Bogle, stifter af Vanguard og faderen til verdens første indeksfond, skrev i 1951, så kan fonde opfylde sin optimale økonomiske rolle ved at udøve sin dobbelte funktion: ”At bidrage til økonomisk vækst og at give både individuelle og institutionelle investorer mulighed for at få del i denne vækst”.
Engelsk titel “A Hypothesis on Dividend Pricing in Equity Markets.”
Fremtidsperspektivet er skrevet af Mikkel Skipper, den 28. Oktober 2026. Oprindeligt udgivet marts 2026 i bogen Detail investor i høj kurs.