Tilfældighedens Tid medfører bedre beslutningstagning – også bedre end de beslutninger mennesker i almindelighed træffer.
Du kender det sikkert. Du er kommet for sent ud af døren til et vigtigt møde. Trafikken er tæt, efterårsstormen raser, det er stadig tusmørke. Du har ikke tid til at undersøge om bus eller tog bringer dig hurtigst frem til destinationen. Hvad gør du?
De fleste mennesker træffer en intuitiv beslutning baseret på deres erfaring. Denne impulsive adfærd fungerer – lad os sige – i 80% af tilfældene. Men når vi opgør det på en målbar måde bringer det os kun i mål (hen til destinationen) succesfuldt i cirka 1/3 af tilfældene.
Dette har den erfarne investor og forfatter, Mikkel C. Skipper, undersøgt i sin nye bog Time of Randomness: A Theory. Bogen undersøger via nyudviklet teoretisk fysik en helt ny balancemekanisme – der sandsynligvis er universelt gældende i alle systemer: Transport i bus samt tog eller i solsystemer. Dimensionerne gør ingen forskel, da fysikken forbliver den samme.
Denne nye opdagelse er baseret på mange års iagttagelser, der gennem matematik er blevet oversat til en funktion – et balanceprincip. Midterlinjen mellem x, y udgør gennemsnittet eller udviklingsraten i systemet, hvilket er et fundamentalt resultatet af hastighed og tid. Tænk på systemet som samfundet, en bustur eller en fodboldkamp.
Gennem systematisk analyse har Mikkel Skipper fremført evidens for at nærmest uopnåelige resultater målbart kan opnås systematisk med balanceprincippet. Ikke ved at påstå fremsynethed, men ved at fremlægge fysiologiske fakta på bordet og træffe bedre beslutninger, baseret på den information faktaene udgør: Dermed kan potentialet i i “tilfældighedens tid” materialiseres helt ned til sandsynligheden for at have uret udgør 98,85%.
Uanset om du tror på dette balanceprincip eller ej, så er det underliggende systems balancemekanisme baseret på kvantefysik – særligt kvanteinformation. Set på et mikroskopisk niveau (som atomer) kan kvanteinformation eksistere fysisk gennem qubits. Disse qubits kan ligesom det binære talsystem til nutidens computere og mobiltelefoner, kun have tilstanden 0 eller 1. Superposition afgør tilstanden. Hvis mængden af lagret information øges, mens den samlede masse-energi forbliver konstant, må den underliggende fysiske deltilstand blive i stigende grad spredt ud over de tilgængelige informationstilstande.
Det er dette underligende fysiske princip som balanceprincippet måler ved at indføre en positiv og negativ zone på hver side af udviklingsraten. Er den positive eller negative zone nul opnås ligevægt (“equilibrium”). Hvorfor kan man så ikke forudsige vindertallene i for eksempel Lotto? Fordi der ikke er en positiv zone. Tilstedeværelsen af begge zoner er påkrævet før man kan måle tilfældighedens tid og heraf udlede et potentielt udfald.
Er dette ikke bare sandsynlighedsregning på højt niveau? Ja og nej. Det er ikke sandsynlighedsregning ved at træfsikkerheden (som tidligere beskrevet) er tæt på 100% i gentagne forsøg og eksperimenter. Forskellen på 1,15% kan forklares som “friktion” i implementeringen af balanceprincippet – ikke som et bevis på, at balanceprincippet ikke fungerer. Der skal altid være en fysisk krog for at forankre balanceprincippet i et fysisk system – hvilket jo er det du og jeg til dagligt befinder os i.
Fremtidsperspektivet er skrevet af Mikkel Skipper, den 3. November 2026.